Flere og flere virksomheder arbejder i dag struktureret med bæredygtighed, deriblandt som følge af nye krav og forventninger fra kunder, samarbejdspartnere og myndigheder. For større virksomheder er ESG-rapportering allerede et krav gennem Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som gradvist indfases fra 2024 og frem mod 2028.
Med introduktionen af VSME (Voluntary Sustainability Reporting for non-listed SMEs) og henstillingen fra EU-Kommissionen i juli 2025 er der nu også kommet en fælles ramme for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at arbejde systematisk med ESG.
Men midt i ambitioner og rapporteringsrammer overses ofte det vigtigste spørgsmål:
Hvor gode er de data, der ligger bag ESG-rapporteringen?
For i praksis er det ikke rapporten, er afgør troværdigheden – det er datagrundlaget.
ESG er mere end klima
I mange virksomheder bliver ESG i praksis reduceret til klimadata og CO2e-beregninger. Men ESG består af tre ligeværdige dimensioner,
- E (Environmental): klima, ressourcer og miljøpåvirkning,
- S (Social): arbejdsmiljø, trivsel og sociale forhold,
- G (Governance): ledelse, processer og ansvarlighed.
Fælles for alle tre er, at de i stigende grad skal dokumenteres – ikke bare beskrives.
Fra ambition til dokumentation
Udviklingen går i én klar retning: ESG skal bevæge sig fra ambitioner til dokumenterbare udsagn.
Med de kommende krav i EU’s ECGT-direktiv, som træder i kraft i dansk lovgivning den 27. september 2026, bliver det ikke længere tilstrækkeligt at kommunikere bæredygtighed overordnet.
Virksomheder skal kunne:
- Dokumentere deres miljøpåstande
- Underbygge dem med valide og verificerbare data
- Redegøre for metodevalg og antagelser
Samtidig bliver generiske udsagn som ”bæredygtig”, ”grøn”, eller ”klimavenlig” i praksis meget svære, og i mange tilfælde umuligt, at anvende uden specifik og veldokumenteret underbygning.
ESG bliver derfor ikke kun en rapporteringsøvelse – datakvalitet bliver afgørende.
Maskinrummet: Her afgøres kvaliteten af ESG-data
I praksis opstår udfordringerne i ESG’s “maskinrum”– der hvor data indsamles, behandles og omsættes til ESG-rapportering.
Typiske udfordringer på tværs af ESG:
- Data hentes fra flere systemer og afdelinger
- Ansvar er spredt i organisationen
- Metoder varierer og antagelser er ikke altid dokumenterede
F.eks. kan klimadata være baseret på gennemsnit frem for leverandørspecifikke data, arbejdsmiljødata være ufuldstændige, og ledelsesprocesser være beskrevet uden dokumentation. Resultatet er ofte det samme, et ESG-grundlag med indbygget usikkerhed.
Fra data til styring
Datakvalitet er ikke kun et teknisk problem – det er et spørgsmål om ansvar og struktur.
- Hvis ingen ejer data → bliver de inkonsistente
- Hvis metoder ikke er dokumenteret → kan de ikke forklares
- Hvis data ikke kan forklares → kan de ikke bruges
ESG handler derfor ikke kun om rapportering – men om at skabe et beslutningsgrundlag.
For mange virksomheder betyder det, at de allerede har data, men:
- Ikke ved, hvor de kommer fra
- Ikke ved, hvad de bygger på
- Ikke ved, hvordan de kan bruges
Derfor er første skridt sjældent flere målinger – men at få styr på det, man allerede har.
J&P: Fra ESG-data til beslutningsgrundlag
Hos J&P hjælper vi med at skabe overblik og kvalitet i ESG-data – fra rapportering til det datagrundlag, den bygger på.
Vi arbejder bl.a. med:
- ESG-rapportering baseret på VSME-standarden, herunder klimaberegninger og kvalitetssikring ESG-data
- DGNB-certificering inden for Nybyggeri og renovering, Drift, og Rum, hvor bæredygtighed dokumenteres systematisk på tværs af de miljømæssige, sociale og økonomiske parametre
Data fra DGNB kan i mange tilfælde genanvendes og styrke ESG-rapporteringen – hvis de struktureres korrekt.
Vores tilgang er derfor at skabe sammenhæng mellem:
- Det, der skal rapporteres på virksomhedsniveau
- Det, der allerede beregnes i projekter
ESG skal nemlig ikke kun rapporteres, det skal kunne bruges.
