Professionel brandrådgivning i København - og på resten af Sjælland

Brandrådgivning

Certificeret brandrådgivning til alle typer byggerier

Brandsikkerhed er en vigtig del af ethvert byggeprojekt – både ved nybyggeri, renovering, ombygning og ændret anvendelse. Hos Ingeniørfirmaet J&P tilbyder vi certificeret brandrådgivning i København, på Sjælland og i resten af Danmark.

Vi omsætter kravene i Bygningsreglementet til praktiske, bygbare og veldokumenterede brandløsninger, så projektet kan godkendes af myndighederne uden unødige forsinkelser.

Vi er certificeret til brandklasse 2, BK2, og samarbejder med eksterne certificerede brandrådgivere i BK3 og BK4. Derfor kan vi hjælpe med både mindre og mere komplekse byggeprojekter.

"Vi hjælper dig gennem hele processen og sikrer et effektiv, veldokumenteret og godkendt resultat der lever op til lovgivningen."
Medarbejderfoto Bo Jensen
Bo Jensen
Certificeret BK2 brandrådgiver

Vores brandrådgivningsområder

Vi arbejder inden for klare og veldefinerede kategorier, så du hurtigt kan finde den løsning, der passer til dit projekt:

Brandeftersyn

Systematisk gennemgang af en bygnings brandsikkerhed – herunder flugtveje, brandsektionering, branddøre og udstyr.

Brandplan

Tegninger der illustrerer brandsektioner, flugtveje, branddøre og redningsforhold.

Brandstrategi

Det centrale dokument, der beskriver hele brandsikkerhedens opbygning: konstruktion, evakuering, installationer og redningsberedskab. Udformes efter den relevante brandklasse og sikrer en smidig myndighedsgodkendelse.

Brandteknisk certificering

Som certificeret brandrådgiver i BK2 varetager vi den lovpligtige dokumentation og indberetning til myndighederne. Ved komplekse byggerier løser vi opgaven i samarbejde med certificerede partnere i BK3 og BK4. Dokumentationen er en forudsætning for ibrugtagningstilladelse.

Brandrådgivning i hele byggeprocessen

Vi sikrer, at brandsikkerheden integreres korrekt fra de tidligste faser og til endelig afleveringsforretning. Uanset om der bygges nyt eller renoveres, sørger vi for, at brandforholdene tilpasses projektets funktion, arkitektur og økonomi.

Et lovkrav for mange byggerier

I Danmark er certificeret brandrådgivning et krav i forbindelse med mange byggeprojekter, hvor der skal søges byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse. Certificeringen sikrer, at de brandtekniske løsninger lever op til Bygningsreglementets bestemmelser, og at byggeriet kan godkendes uden unødige forsinkelser.

Som certificeret BK2-brandrådgiver står J&P for dokumentation og indberetning til myndighederne i relevante projekter. I mere komplekse sager i BK3 og BK4 samarbejder vi med anerkendte certificerede partnere, så vi kan dække hele spektret af bygninger og brandklasser.

Vores erfaring viser, at tidlig inddragelse af en brandrådgiver kan minimere risici, spare tid og sikre, at brandforholdene bliver integreret korrekt i projektet fra starten.

Brandrådgivning i praksis

Behovet for brandrådgivning varierer alt efter, om projektet omfatter nybyggeri, renovering, ombygning eller ændret anvendelse. Hos J&P indarbejder vi brandsikkerheden som en naturlig del af projektet og tilpasser løsningerne til bygningens funktion, eksisterende forhold og myndighedernes krav.

Et langvarigt samarbejde med Elgiganten

J&P har i næsten 10 år bistået Elgiganten med udvidelser og lovliggørelse af butikker i hele Danmark. Som totalrådgiver hjælper vi blandt andet med at sikre, at personalefaciliteter og brandforhold lever op til gældende krav, ligesom vi udarbejder tegninger, beregninger og materiale til myndighedsansøgninger.

Projekterne kan være teknisk komplekse og kræver tæt koordinering med både Elgigantens ledelse, myndigheder og udførende entreprenører. Det langvarige samarbejde gør det muligt at håndtere nye byggesager effektivt og skabe løsninger, der både opfylder lovgivningen og fungerer i butikkernes daglige drift.

Erfaring fra forskellige typer byggerier

I forbindelse med brandrådgivningen for Holbæk Have har J&P gennemgået brandforhold, udarbejdet DKV-planer og bistået med dokumentation og procedurer i forbindelse med påbud fra beredskabet.

Ved ombygningen af Køge Biograf til restaurant og selskabslokale omfattede rådgivningen blandt andet brandteknisk dokumentation i et teknisk krævende projekt klassificeret i brandklasse 3.

J&P har desuden haft ansvar for de brandtekniske løsninger ved ombygningen af en ældre ejendom til moderne undervisningslokaler i København. Her skulle brandsikringen tilpasses en mere end 100 år gammel bygning med flere tidligere ombygninger og komplekse eksisterende forhold.

Ingeniørfirma Holbæk, J og P logo

Har du brug for brandrådgivning?

Har du et byggeprojekt i København, på Sjælland eller andre steder i Danmark, hvor der er behov for certificeret brandrådgivning, brandstrategi, brandplaner eller brandteknisk dokumentation?

Ingeniørfirma Holbæk, J og P logo

Brug for rådgivning?

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale, så vi kan drøfte dine behov og besvare eventuelle spørgsmål.

Medarbejderfoto Bo Jensen

Bo Jensen

Direktør og certificeret BK2 brandrådgiver
Medarbejderfoto Jesper Hanssing

Jesper Hanssing

Brandrådgiver

Få mere information om brandsikkerhed

FAQ om brandrådgivning

Brandrådgivning handler om at sikre, at et byggeprojekt lever op til kravene for brandsikkerhed i Bygningsreglementet. Det kan blandt andet omfatte brandstrategi, brandplaner, flugtveje, brandsektionering, redningsforhold, brandteknisk dokumentation og koordinering med myndighederne.

Der er typisk behov for en certificeret brandrådgiver i forbindelse med byggetilladelse, ibrugtagningstilladelse, nybyggeri, renovering, ombygning eller ændret anvendelse af en bygning. Brandrådgiveren sikrer, at projektets brandforhold dokumenteres korrekt og lever op til gældende krav.

Brandklasse 2, ofte forkortet BK2, omfatter byggerier, hvor brandforholdene kræver dokumentation og kontrol af en certificeret brandrådgiver. Som certificeret BK2-brandrådgiver kan J&P hjælpe med den lovpligtige dokumentation og indberetning til myndighederne i relevante projekter.

En brandplan er en tegning, der viser de væsentlige brandforhold i bygningen. Den kan blandt andet vise brandsektioner, flugtveje, branddøre, redningsåbninger, adgangsveje og forhold, der har betydning for evakuering og redningsberedskab.

Tidlig brandrådgivning gør det lettere at integrere brandsikkerheden i projektets arkitektur, funktion og økonomi. Det kan mindske risikoen for dyre ændringer, forsinkelser og problemer i myndighedsbehandlingen senere i processen.