Et energisyn og et klimasyn er to forskellige undersøgelser med hvert sit formål – men de hænger tættere sammen, end man umiddelbart skulle tro, både fagligt og økonomisk. Tænker man dem sammen i ét forløb, bliver det nemmere at få overblik og træffe gode beslutninger om lavere energiforbrug, færre udledninger og en mere effektiv drift. For virksomheder, der er omfattet af kravene, kan det derfor give god mening at se energi- og klimasyn som én samlet proces.
Om en virksomhed er omfattet, afhænger af, hvor meget energi den bruger, og hvor store dens direkte udledninger er. Tærsklerne opgøres som et gennemsnit over de seneste tre år. Et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 10 TJ udløser krav om energisyn. Stiger forbruget til over 85 TJ, kommer der også krav om energiledelse. Og uafhængigt af energiforbruget udløser direkte CO2e-udledninger over 570 ton om året i sig selv et krav om klimasyn. Energisyn og klimasyn skal laves og indberettes mindst hvert fjerde år.
To forskellige syn, men et naturligt samspil
Energisynet ser på virksomhedens energiforbrug: hvor energien bruges, hvad der trækker på den, og hvor der kan skrues ned. Klimasynet handler om de direkte CO2e-udledninger og om, hvordan de kan bringes ned, f.eks. ved elektrificering eller skift af brændsel.
Synene kan godt laves hver for sig, men der er meget at hente ved at tage dem samtidig. Energistyrelsen peger selv på samspillet: en stor del af dataindsamling, besigtigelser og analyser kan genbruges, og mange tiltag påvirker både energiforbrug, omkostninger og udledninger på én gang. Derfor giver det ofte god mening at slå dem sammen.
Energisynet omfatter tre centrale områder
Vi kigger på energiforbruget på tværs af produktionsprocesser, bygninger og transport – uanset om energien er købt, egenproduceret eller kommer fra vedvarende kilder. Selve forløbet følger en fast og anerkendt fremgangsmåde: afgrænsning, dataindsamling, besigtigelse, analyse og rapportering. Fremgangsmåden behandler hvert af de tre områder for sig – bygninger, processer og transport. Undervejs ser vi kritisk på tallene, og hvor data er usikre eller mangler, supplerer vi med målinger, beregninger eller estimater.
1. Processer; energien skal kobles til den faktiske drift
I produktionen ligger en stor del af energiforbruget i produktionslinjer, ovne, køling og andre procestrin – og i hjælpeanlæg som motorer, pumper, trykluft og damp. Det er sjældent nok at se på det årlige forbrug alene. Opstart, produktionsstop, dellast og tomgang betyder ofte mere, end man tror, og et anlæg, der kører fint under fuld produktion, kan sluge urimeligt meget ved lav belastning. Derfor ser vi på energibalancer, driftsforhold og de konkrete steder, hvor der er noget at hente.
2. Bygninger; installationer, klimaskærm og anvendelse
For bygninger ser vi på klimaskærmen, de tekniske installationer og selve driften – altså varme, køling, ventilation, belysning, varmt brugsvand og bygningsautomatik. Forbruget afhænger af alt fra konstruktion og indeklimakrav til anlæggenes indstillinger, driftstider og den måde, folk bruger bygningen på. Derfor er det sjældent nok at kigge på én komponent ad gangen. Tiltagene skal ses i sammenhæng: trækker flere af dem på det samme forbrug, kan man ikke bare lægge besparelserne sammen – så ender man med at overvurdere potentialet.
3. Transport; mere end valg af drivmiddel
Transporten kan være firmabiler, varebiler, intern transport og arbejdsmaskiner, som virksomheden selv råder over. Her ser vi bl.a. på brændstof- og elforbrug, kørte kilometer, driftstimer, tomgang og kørselsadfærd. Det vigtige er at holde forbruget op mod det, transporten faktisk leverer – f.eks. liter pr. 100 km eller energi pr. transporteret enhed. Så kan man se forskel på, om forbruget er steget, fordi der har været mere kørsel, eller fordi effektiviteten reelt er blevet dårligere.
Gode energinøgletal kræver mere end kWh pr. ton
Et nøgletal som kWh pr. produceret ton er nemt at regne ud, men det fortæller ikke altid hele sandheden. Forbruget afhænger også af produkttype, mængde, råvarer, temperatur og antal stop, og derfor kan tallet svinge, selvom anlægget i virkeligheden kører lige så effektivt som før. Operationelle energinøgletal tager højde for de forhold og gør det muligt at sammenligne det faktiske forbrug med det, man burde forvente under de aktuelle vilkår. Det er nøjagtig det, en operationel tilgang lægger op til: man fastlægger et referenceniveau og normaliserer for de variable, der påvirker forbruget, men ikke selve effektiviteten. Så bliver det meget nemmere at få øje på afvigelser og se, om forbedringerne rent faktisk virker. Det kræver dog, at datagrundlaget er i orden – altså en gennemtænkt plan for, hvad der måles hvor og hvor ofte.
Klimasynet supplerer energianalysen
Klimasynet handler om virksomhedens direkte udledninger (Scope 1) – altså fra naturgas og andre brændsler, egne køretøjer og maskiner, industrielle processer og flygtige udledninger fra f.eks. kølemidler. Udledninger fra indkøbt elektricitet og fjernvarme tæller som udgangspunkt ikke med, men man kan vælge at tage dem med alligevel. Her bliver samspillet mellem de to syn rigtig tydeligt: varmegenvinding kan på én gang sænke både energiforbrug, omkostninger og CO2e-udledning, mens elektrificering kan trimme Scope 1 uden nødvendigvis at sænke det samlede energiforbrug. Derfor er det vigtigt at se tiltagene fra både en energi-, klima- og driftsvinkel.
Fra teknisk analyse til beslutningsgrundlag
Når mulighederne er fundet, vejer vi dem op mod bl.a. energibesparelse, CO2e-reduktion, investering, levetid og påvirkning af produktion eller indeklima. For de større investeringer rækker en simpel tilbagebetalingstid sjældent – et levetidsregnskab med nutidsværdi og forskellige scenarier giver et langt mere retvisende billede, og en systematisk metode til at vurdere energiinvesteringer giver en god måde at gribe det an på. Anbefalingerne er vejledende, men virksomheden skal lave en handlingsplan for de tiltag, der kan lade sig gøre. Den underskrives af ledelsen inden indberetning og offentliggøres på hjemmesiden, når Energistyrelsen har godkendt den.
Et grundlag for løbende forbedring
Et godt energi- og klimasyn slutter derfor ikke ved rapporten. Når anbefalingerne kobles med målrettede målinger, energinøgletal og en realistisk handlingsplan, bliver synene et praktisk styringsværktøj, der kan hjælpe virksomheden med at reducere både omkostninger og udledninger over tid.
Har virksomheden samtidig brug for hjælp til at afklare kravene eller samle processen i ét forløb, kan det være en fordel at få rådgivning fra en godkendt energi- og klimasynsudførende virksomhed. Hos J&P hjælper vi med energi- og klimasyn fra den indledende kortlægning til dokumentation, handlingsplan og indberetning.
Referencer: DS/EN 16247-serien (energiaudit), ISO 50001 (energiledelse), ISO 50006 (energinøgletal), DS/EN 17267 (plan for energimåling og -monitorering) og DS/EN 17463 (vurdering af energiinvesteringer) samt Energistyrelsens vejledning.
Forfatter: Martin Lau Nielsen – Bæredygtighedsingeniør hos J&P
