ESG-rapportering
Er din virksomhed klar til de nye ESG-krav i 2025?
Fra 2025 er ESG-rapportering et lovkrav for en række danske virksomheder. Med EU’s CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) skal bæredygtighed nu dokumenteres på lige fod med økonomiske resultater i årsrapporten. Det betyder, at store børsnoterede virksomheder, herunder mange på Sjælland og i København, skal levere detaljerede ESG-data, der dækker miljø, sociale forhold og governance.
Hos Ingeniørfirmaet J&P hjælper vi din virksomhed med at navigere i de komplekse regler. Vi oversætter lovkravene til praktiske løsninger og leverer en ESG-rapportering, der opfylder kravene og understøtter din virksomheds strategi.

ESG-rapportering – alt du bør vide
ESG står for Environmental, Social og Governance – altså miljø, sociale forhold og ledelsesstruktur.
En ESG-rapport viser ikke kun, hvordan jeres virksomhed performer på disse tre områder, men også hvordan I planlægger at forbedre jer i fremtiden. Det gør ESG til et strategisk værktøj, der kan skabe værdi både internt og eksternt.
- Miljø (E): Hvordan reducerer I CO2-udledningen? Hvor energieffektiv er produktionen? Hvordan håndteres affald, genanvendelse og ressourceforbrug?
- Sociale forhold (S): Hvordan sikrer I trivsel, sikkerhed og ligestilling blandt medarbejdere? Hvordan tager I ansvar for lokalsamfund og samarbejdspartnere?
- Governance (G): Hvordan er ledelsesstrukturen opbygget? Hvilke politikker og procedurer har I for gennemsigtighed, forretningsetik og risikostyring?
En veldokumenteret ESG-rapport er med andre ord en måde at opfylde de nye ESG-krav på – og et vigtigt signal til markedet om, at I tager bæredygtighed alvorligt.

Vores ydelser indenfor ESG-rapportering
Vi skaber en unik ESG-rapport, der matcher din virksomheds profil og behov. Rapporten bliver udarbejdet i overensstemmelse med de krav, som samarbejdspartnere, banker og relevante EU-standarder stiller (CSRD/ESRS, LSME, VSME). Det sikrer, at din virksomhed står stærkt i mødet med kunder og investorer.
Vi analyserer din virksomheds ESG-data, fortolker tallene og præsenterer resultaterne i en visuelt professionel og letforståelig ESG-rapport. Derudover kan vi hjælpe med dataindsamling, samt beregninger og skabelse af visuelt materiale, fx i samarbejde med professionelle fotografer, så din rapport også gør et stærkt visuelt indtryk.
Hos J&P tilbyder vi mere end blot rapportering. Vi hjælper din virksomhed med at udvikle en langsigtet ESG-strategi, der sikrer fremtidig efterlevelse af krav og bæredygtig vækst. Samtidig tilbyder vi oplæring i, hvordan I bedst indsamler og arbejder med ESG-data, så bæredygtighed bliver en integreret del af jeres forretning.
Efter forløbet står du med en solid ESG-rapport, der kan fungere som fundament for fremtidige rapporteringer. Vi tilbyder muligheden for årlige fornyelse eller opdateringer, så din virksomhed altid er på forkant med nye krav og tendenser på ESG-området.
Hvem er omfattet af ESG kravene i 2025?
Tidligere har det kun været de største børsnoterede selskaber, der har skullet aflægge ESG-rapport. Men fra 2025 udvides kravene markant. Ifølge CSRD skal alle virksomheder, der lever op til mindst to af følgende kriterier, udarbejde en ESG-rapportering:
- Over 250 ansatte
- En årlig omsætning på over 40 mio. EUR
- En balance på over 20 mio. EUR
Selv hvis din virksomhed endnu ikke er direkte forpligtet, vil kravene hurtigt forplante sig i værdikæden. Større kunder, banker eller leverandører vil kræve ESG-data, før de kan indgå eller forlænge samarbejder. Det er således en klar fordel at være på forkant og allerede nu få etableret en professionel tilgang til ESG-rapportering.
Sådan kommer man i gang...
For mange virksomheder kan ESG-rapportering virke som en kompleks og tidskrævende opgave. Hos J&P hjælper vi med at gøre processen overskuelig og værdiskabende. Vores metode omfatter:
- Kortlægning af jeres udgangspunkt: Vi gennemgår eksisterende data, politikker og processer.
- Dataindsamling og beregning: Vi hjælper med at samle de nødvendige ESG-data – herunder CO2-beregninger og sociale KPI’er.
- Udarbejdelse af ESG–strategi: Vi udvikler en plan for, hvordan virksomheden kan forbedre sin ESG-profil over tid.
- Rapportering: Vi sammensætter en professionel, letlæselig og visuelt stærk rapport, der lever op til kravene i CSRD og ESRS.
- Implementering og oplæring: Vi sikrer, at jeres medarbejdere får viden og værktøjer til selv at indsamle og arbejde med ESG-data fremover.
ESG-rapportering er langt fra en engangsprocedure. Den er kontinuerlig og giver indsigt – for jer internt såvel som for eksterne kunder og interessenter. Med vores hjælp får I en langsigtet løsning, der sikrer, at I altid lever op til gældende ESG-krav.
Hvorfor vælge J&P?
Vi kombinerer ekspertise med fleksible løsninger, der er skræddersyet til din virksomheds behov. Vi holder styr på de komplekse ESG-regler og sikrer, at din virksomhed altid lever op til gældende krav – uanset branche og størrelse. Vores løsninger tilpasses individuelt, og vores prisniveauer afspejler din virksomheds størrelse, hvilket gør samarbejdet både effektivt og økonomisk fordelagtigt.
Ved at overlade arbejdet med ESG-rapportering til os, frigør du tid og ressourcer, så du kan fokusere på din kerneforretning, mens vi sikrer, at din virksomhed opnår en stærk og konkurrencedygtig ESG-profil. Gennem årene har vi hjulpet et væld af store og mellemstore virksomheder i København og på resten af Sjælland. Skal I være de næste?
Kontakt os for at høre nærmere
Vil du være på forkant med de nye ESG-krav? Kontakt J&P for en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at komme sikkert i mål med ESG-rapportering. Vi sørger for, at I både overholder lovkravene og styrker jeres grønne profil.
Du kan fange en af vores specialister allerede i dag på telefon 59 44 27 97 eller sende en mail til jogp@jogp.dk for at høre lidt nærmere om et muligt forløb med os.

Kontakt os for en uforpligtende dialog
Er du klar til at styrke din virksomheds konkurrenceevne med en skræddersyet ESG-rapport? Kontakt J&P i dag, og lad os hjælpe dig med at gøre ESG til en styrke for din virksomhed.
Få mere viden om ESG-rapportering?
Oftest stillede spørgsmål om ESG-rapportering
Hvad er ESG-rapportering?
Det er en rapport, der dokumenterer virksomhedens indsats inden for miljø, sociale forhold og governance – og som fra 2025 bliver et lovkrav i EU.
Hvem skal lave ESG-rapportering i 2025?
Virksomheder med over 250 ansatte, en omsætning over 40 mio. EUR eller en balance over 20 mio. EUR, samt børsnoterede SMV’er.
Hvad er ESG lovkravene i 2025?
Kravene er fastsat af EU’s CSRD-direktiv og ESRS-standarderne. Rapporten skal integreres i årsrapporten og dække miljø, sociale forhold og governance.
Hvordan laver man en ESG-rapport?
Processen består af kortlægning, dataindsamling, udvikling af strategi og udarbejdelse af rapport. Hos J&P hjælper vi jer sikkert gennem alle trin.