Brandrådgivning
Professionel brandrådgivning i København - og på resten af Sjælland
Certificeret brandrådgivning
Brandsikkerhed er en central del af ethvert byggeprojekt – når der skal opføres nybyggeri, og når ældre bygninger renoveres eller ændrer anvendelse. Hos Ingeniørfirmaet J&P tilbyder vi professionel brandrådgivning, der omsætter lovgivningens brandkrav til praktiske og bygbare løsninger.
Vi er certificerede brandrådgivere i brandklasse 2 (BK2) og samarbejder med erfarne rådgivere i BK3 og BK4. Det betyder, at vi både kan håndtere enkle projekter og mere komplekse byggerier, hvor kravene til dokumentation, sikkerhed og koordinering er høje. Vores mål er altid at skabe tryghed, overblik og sikkerhed – både for bygherren og de kommende brugere af bygningen.


Et lovkrav for alle byggerier
I Danmark er certificeret brandrådgivning et lovkrav i forbindelse med byggetilladelser og ibrugtagningstilladelser. Certificeringen sikrer, at alle brandtekniske løsninger lever op til bygningsreglementets bestemmelser, og at byggeriet kan godkendes uden unødige forsinkelser.
Som certificeret brandrådgiver i BK2 står J&P for dokumentationen og indberetningen til myndighederne. I mere komplekse sager – BK3 og BK4 – samarbejder vi med anerkendte partnere, så vi kan dække hele spektret af bygninger. Vores erfaring viser, at tidlig inddragelse af brandrådgiveren minimerer risici og sparer både tid og ressourcer.
Et godt eksempel på dette er vores samarbejde med Elgiganten, hvor vi i en årrække har bidraget med brandteknisk rådgivning, dokumentation og koordinering, så projektet kunne gennemføres i overensstemmelse med kravene. Det kan du læse meget mere om her.
Vores ydelser inden for brandrådgivning
Vi dækker hele behovet for brandteknisk rådgivning i byggeriet. Vores ydelser omfatter:
Et brandeftersyn er en systematisk gennemgang af en bygnings brandsikkerhed. Vi kontrollerer forhold som flugtveje, brandsektionering, branddøre og aktivt brandsikringsudstyr. Vores rapport giver overblik over eventuelle mangler og forslag til forbedringer, prioriteret efter vigtighed.
Brandeftersyn anvendes bl.a. ved:
- Ejendomsejers årlige eftersyn
- Forberedelse til kommunale brandsyn
- Dokumentation over for forsikring eller myndigheder
Brandeftersyn sker ofte i forbindelse med tilbygninger eller ændringer af bygninger, hvor vi også kan hjælpe med statiske beregninger.
En brandplan er en teknisk tegning, der viser brandstrategiens praktiske udformning – f.eks. brandsektioner, flugtveje, placering af branddøre og brandslukningsudstyr. Brandplanen er obligatorisk ved både nybyggeri og større renoveringer.
Hos J&P udarbejder vi brandplaner i tæt samarbejde med arkitekter og ingeniører, så de integreres naturligt i projektmaterialet. Planen indgår desuden i ansøgningen om byggetilladelse og er dermed en central del af dialogen med kommunen.
En brandstrategi er det overordnede dokument, der beskriver, hvordan brandsikkerheden er tænkt og planlagt. Den omfatter både konstruktion, installationer, evakuering og redningsberedskab. Strategien tager udgangspunkt i bygningsreglementets brandklasser og sikrer, at de rigtige løsninger vælges.
Vi udarbejder brandstrategier, der …
- Lever op til brandklasse og gældende lovkrav
- Er realistiske og tilpasset projektets arkitektur og funktion
- Understøtter en effektiv myndighedsgodkendelse
For eksisterende bygninger tilbyder vi brandtekniske gennemgange. Det er en grundig vurdering af bygningens brandsikkerhed sammenholdt med gældende lovgivning.
En brandteknisk gennemgang er særligt relevant ved:
- Ældre ejendomme uden opdateret branddokumentation
- Risikobyggeri og erhvervsejendomme
- Køb eller salg af ejendomme
- Renoveringsprojekter, hvor bygningen skal bringes op til nutidens standarder
Efter gennemgangen modtager du en dokumenteret vurdering med anbefalinger til forbedringer, så bygningen lever op til lovens krav.
Ingeniørfirmaet J&P er certificeret brandrådgiver i brandklasse 2 (BK2) og samarbejder med stærke partnere i BK3 og BK4. Det betyder, at vi kan varetage lovpligtig brandrådgivning i både simple og komplekse byggerier.
Vi står for den nødvendige dokumentation og indberetning til myndighederne i henhold til certificeringsordningen og sikrer, at dit byggeri overholder kravene til certificeret brandrådgivning.
Certificeringen er en forudsætning for at opnå en ibrugtagningstilladelse.
Vi tilbyder brandrådgivning i hele byggeprocessen – fra skitseprojekt til aflevering – uanset om du skal bygge nyt eller renovere eksisterende ejendom.
Vi sikrer, at brandsikringen bliver integreret fra start og tilpasset projektets arkitektur, funktion og økonomi. Ved renovering identificerer vi, hvor eksisterende forhold skal tilpasses nutidens regler.
Vi rådgiver ved:
- Opførsel af etagebyggeri, kontorbyggeri og erhverv
- Ombygning og renovering af ældre ejendomme
- Ændret anvendelse af bygninger (f.eks. bolig til erhverv)
Vores samarbejde med Elgiganten
Vi har samarbejdet med Elgiganten i næsten 10 år og bistår dem løbende med at sikre lovlige og brandsikre udvidelser af deres butikker. Vores rolle omfatter bl.a.:
- At sikre, at personalefaciliteter og brandforhold opfylder alle krav
- Udarbejdelse af tegninger, beregninger og dokumentation
- Hjælp til ansøgning om byggetilladelser
- Koordinering med både myndigheder og entreprenører

Byggerierne er ofte klassificeret som konstruktionsklasse 3 (KK3), hvilket kræver særlig opmærksomhed på krav, sikkerhed og dokumentation. En typisk udfordring har været installation af nye køleanlæg på tagene, som kræver præcis koordinering og dokumentation.
Som totalrådgiver tager vi ansvar for hele processen – fra den tekniske dokumentation til dialogen med myndighederne. Det tætte samarbejde med Elgigantens ledelse og øvrige parter betyder, at projekterne forløber planmæssigt, og at butikkerne kan udvides uden forsinkelser. Vi sætter en stor ære i at kunne omsætte lovkrav til løsninger, der fungerer i praksis.
Kontakt os for certificeret brandrådgivning
Har du brug for en erfaren brandrådgiver, der kan sikre, at dit byggeri lever op til alle gældende lovkrav på området? Hos Ingeniørfirmaet J&P tilbyder vi både brandrådgivning, certificering og dokumentation gennem hele byggeprocessen.
Kontakt os allerede i dag på telefon 59 44 27 97 eller send en mail til jogp@jogp.dk for en uforpligtende snak om dit projekt. Gennem årene har vi hjulpet et væld af kunder i København og på resten af Sjælland.

Vi er klar til at hjælpe dig med at komme trygt i mål
Vi sikrer, at dit byggeri lever på til alle brandkrav – Lad os stå for brandrådgivningen, så du kan fokusere på resten af projektet.

Referencer
Vi er stolte af de resultater, vi har opnået, og de relationer, vi har bygget gennem årene. Se vores tidligere projekter her.

Bolig-, ejer- & andelsforeninger
Vi tilbyder certificeret energirådgivning og byggeteknisk ekspertise til bolig-, ejer- og andelsforeninger. Fra vedligeholdelsesplaner til renoveringsprojekter sikrer vi jer professionel og effektiv hjælp.

Myndighedsbehandling
Vi tilbyder skræddersyet rådgivning og håndtering af myndighedsprocesser, så dit byggeri får de nødvendige tilladelser sikkert og effektivt. Vi følger dig fra ansøgning til ibrugtagning og sikrer overholdelse af Bygningsreglementet 2018.